Selvom det regnede, var det en rigtig fint begravelse. Der var kommet 300 til den lille kirke, så det var overvældende, og vi måtte sidde på klapstole ude i indgangen og folk stod også udenfor..

Jydepigen var der også, og det var nu ganske hyggeligt at have selskab, men hold op hvor hun snakkede, da vi sad og ventede på præsten, og det var nogle rimelig private ting, som alle kunne følge med i. Hun ejer bare ikke situationsfornemmelse.

Vi kunne da høre det meste af hvad præsten sagde, og sangene blev der også sunget livligt med på,så det var rart. Vi ventede på Anne, da folk gik ud, og hun blev sq rørt over at se os, og det var rigtig rart at kunne være der for hende, nu hvor hun også skulle være der for sin mand, og der ikke var så mange for at være der for hende.