Det er nok ikke kræft - svigerfar har fået lavet undersøgelser, som viser at det nok bare var en infektion, men han skal også lige scannes, for at se om alt er ok, så vi holder vejret lidt endnu.

Jeg var inde og sige farvel til min afdeling forrige mandag, og det var sq helt ok. Der var ikke så mange, men havde skrevet en Go-kart postkort til dem hver med et motiv, der passede til dem, så fik jeg også sagt ordentligt farvel, og det var rart.

Selvfølgelig havde jeg glemt at tage mit adgangskort med, så det havde jeg lovet at sende, men da jeg stadig ikke havde fået det gjort det, og jeg kørte lige forbi i går, kørte jeg derind - i sommertøj og flip-floppere :)
Sikke en dejlig fornemmelse.

Der var så lige blevet fyret 6 i receptionen/vagter, så de var ikke så glade, men jeg fik mig en sludder med dem, og mens jeg stod dér, kom min kollega og måske snart veninde Sandra, som var ked af at hun ikke havde været der og sige farvel og ville ringe til mig.

Hun gik og jeg snakkede videre, og på et tidspunkt vender jeg mig om, og dér står 3 af gutterne fra mit gamle team - 2 af dem havde heller ikke været der, da jeg sagde farvel. Jeg blev overrasket over at se dem, og spurgte hvad de lavede, og de svarede, at de var da kommet ned for at sige ordentligt farvel til mig... Troede ikke rigtig på dem og spurgte hvordan de vidste at jeg var dér?? Måske havde Sandra sendt dem en sms om at jeg stod dernede, det var i hvert fald super rart lige at få en sludder med dem og sige ordentligt og pænt farvel - tænk sig at de kom helt derned, bare for at sige farvel til mig :0)

Jeg er også kommet ud af min zombie-tilstand efter en lille opsang fra min psykolog, som omkring 7 gange sagde: "Just f...ing* do it!". I stedet for at bruge en masse energi på at have ondt af mig, sagde han, at det eneste, der virker, er at kommer ud ad døren og op om morgenen...og det virker!! Har ikke været zombie siden, fået arrangeret et møde med en salgschef jeg kender, været ude med tøserne, til jobkonsulent, løbet med hunden, hjulpet svigerforældre med at klippe hæk og fået fornemmelsen af at være "nærmest lykkelig"

DET ER FAN-F...ING*-TASTISK OG JEG HAR ET DEJLIGT LIV!!!! HA!

Vil sige farvel til offerrolle for alvor og skrive min historie om. Vende nederlag og dårlige oplevelse til succeshistorier og fokuserer på alle de ting jeg kan, i stedet for at skyde mig selv ned hele tiden. BUM!