Har holdt "Store tudedag" i dag - det startede i morges, kort afbrudt af session hos jobcoachen og frokost på stranden, efterfulgt af endnu en tudetur, da jeg begyndte at læse "Hvor lagde jeg babyen" om en mor, der fortæller om alle de ting hun gør forkert i starten med et humoristisk twist - grine/tude/rørt/tude.

Så måtte jeg samle mig til at tage ned og hente B på arbejde, og et par timer efter han kom hjem fra træning, ringede min mor, og bagefter begyndte tudeturen igen. Hun ævler altid i 100 år om sig selv og en masse ligegyldige ting, for så til sidst (altså når jeg har villte smække røret på 10 gange) at spørge hvad vi så skal i weekenden - og så bliver jeg sq også irriteret over det, og føler at jeg skal stå til regnskab for hende...

Jeg er igen gået over tid - samme måde som sidst, samme mens-lignende smerter, men denne gang frygten for hvad det er, dog intet chok med hund, der skal på hospital, så det kan være alt fra bare at gå over tid, og så kommer det weekenden efter som sidst, til at der rent faktisk kan være ved at ske noget??!?!?!
Det er ved at drive mig til vanvid, at jeg ikke ved hvad der foregår, test viser negativ, hoved: positiv... I morgen må jeg ringe til lægen og evt. bede om en tid til blodprøve. Jeg holder ikke længere ud at ha' det sådan og at skulle tolke enhver 'smerte' og andre tegn på om der er eller ikke er noget i gang her..

Jydepigen komme alligevel til tøseaften på lørdag. "Men hun skal ikke med i byen eller overnatter" Nå ok, men så er alting jo i den skønneste orden.. Næh...faktisk ikke. Jeg gider simpelthen ikke at glo på hendes fjæs før tidligst til næste år!!!!!
Der er nok ingen vej udenom, synes bare ikke at det er fedt :(