Det er mandag igen.
Jeg er på universitetet igen.
Det er virkelighed igen.

Det ser ud til at tingene rigtig skal til at begynde nu. Forelæsningerne begynder i morgen, og der bliver endnu mindre tid til at læse alt det, der er virkelighed og verden, alt det der er nu og her. For at være ærlig, så frygter jeg for anmelderbloggen. Jeg frygter for, at jeg ikke får læst og skrevet om en skønlitterær udgivelse én gang i ugen.
På den anden siden kunne dilemmaet godt vende om, så det kom til at lyde sådan: "Jeg frygter for, at der ikke bliver tid til at læse pensum, til at forberede sig til forelæsningerne og instruktortimerne".
Går det helt galt, så ender de to entiteter med at ophæve hinanden, jeg mister mit arbejde, bliver hjemløs og ender i rendestenen.