Hej... så er det mig igen. Den evigt klagende pige der aldrig er tilfreds...
Det er blevet forår og efterhånden sommer og nu er det snart fars fødselsdag. Og savner ham. Jeg har tænkt det før og ment at jeg savnede ham, men denne her gang mener jeg det. Savner ham. og skræmmer mig at efter 16 år kan jeg græde til langt ud på natten.
Jeg er begyndt at fundere over hvordan mit liv havde været hvis han havde været her? Så havde jeg været ganske almindeligt skilsmisse barn og havde haft 2 juleaftener og 2 fødselsdage og hvad skilsmisse børn ellers har. Jeg ville have haft en der forstod den stille side af mig, som ikke kommer fra min mor...

Ville ønske han havde valgt anderledes...