Man undrer sig, hver gang, der sker et voldsomt overgreb på et menneske, der bare ganske roligt passer sine egne gøremål. Hvorfor sker det? Hvad er det, der får folk til at angribe andre tilsyneladende helt uden årsag. Det er, som om der bliver flere og flere, der handler på den måde. Er det, fordi vi får alt at vide? Er det fordi, der sker ændringer i vores forhold til hinanden?
Eller skyldes det et problem, som vi har været uopmærksomme på indtil nu, hvor problemet er blevet så stort, at vi kan se virkningerne af det? Underligt, uforståeligt og meningsløst siger vi. Men hvad nu, hvis der er en årsag. Hvad nu, hvis vi har lavet fejl, som vi alt for sent er i stand til at registrere? Jeg får den tanke, at de mennesker, der gør voldsomme udfald mod andre, kunne være opfyldt af had til deres medmennesker på grund af noget, de ikke har fået. En vældig mangel, et hulrum i sjælen, som får dem til desperat at slå på omverdenen. Hvad er det, vi ikke giver til dem? Hvad er det vi ikke ser, når vi i farten haster af sted og ikke "ser" vores medmennesker.
For mennesker vil "ses". Der må og skal være nogen, som bemærker os i vrimlen. Nogen, som regner os for noget særligt. Nogen, for hvem vi betyder alt. Er der ikke det, må man tiltrække sig opmærksomhed. Det ser vi, man kan gøre på mange uheldige måder.