Børn er det vækstlag der skaber fremtiden. Det er altid vigtigt, hvordan vores børn har det. Hvordan de oplever verden, og hvem de oplever den sammen med. I S-toget med en klasse søde 4. klassesbørn på vej til Flakfortet med en sur og uinspireret lærer. På gåtur forbi Rundetårn på jagt efter Diedels- og Warhammerfigurer til et par børnebørn. For mange år siden på vej i bil med et plejebarn, der stjal biler og ting og sager i fortvivlelse over en mor, der var alkoholiker. Vi kørte et sted mellem et par småbyer på vej til en kennel for at købe en hundehvalp til drengen på 15, der ikke havde mulighed for at slippe sine følelser løs noget sted. Jeg ville prøve om hundehvalpen kunne hjælpe. Det må du ikke for kommunen! sagde han. Det er kun os, der ved at hunden er din! sagde jeg. Tavshed. Vi nærmede os stedet. Hvorfor gør du det? spurgte han.
Det skal jeg sige dig, jeg vil, at du skal holde op med at være krimminel! Du må være klar over, at jeg er parat til at bruge alle midler, og hunder er bare et af dem. Tavshed. Nu kan jeg se, at i den tavshed vendte et menneske sin skæbne og skiftede kurs. Det var i det øjeblik underet skete. Vi købte hundehvalpen, den så og sejrede, og fra da af vendte han blad. I dag er han familiefar med eget hus, flere biler job som afdelingschef og læser økonomi i fritiden. Han siger selv, jeg stoler 98% på mennesker, som jeg elsker. 100% når jeg aldrig, men 98 er godt nok.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.