Nu har jeg snart været i jobprøvning i 5 måneder og den næste uge er min sidste for denne gang, hvilket giver mig lidt blandede følelser.
På den ene side nød jeg virkelig at være ude at arbejde igen og møde andre mennesker, men på den anden side, så føles det som om jeg er ved at være slidt op.
Det er som om jeg ikke kan finde den gyldne bro, som gør at jeg kan give alt det jeg ønsker i et arbejde og sørge for at mit helbred ikke bliver dårligere.
Den sidste måneds tid har virkelig været hård. Nogle dage har jeg været så udmattet, at jeg var tæt på at gå sovende rundt imellem dåsemad og pasta.
Ikke den bedste kundepleje. ;o/

En god ting er dog at min lyst til at skrive er ved at vende tilbage. Måske er det fordi jeg på dette tidspunkt er nået ud over en eller anden usynlig grænse, som har gjort mig istand til endnu engang at genoptage skriveriet på min roman "DK" aka. skrigehullet.
Forhåbentlig fortsætter lysten til at skrive, selv når jeg har fået hvilet lidt ud.

Mvh

Excelsia