Så sidder jeg her igen.
Jeg kan ikke sove som så mange gange før. Jeg har ellers vænnet mig så godt til at læse Pascal Merciers 'Nattog til Lissabon' og så skrive lidt i min sorte bog for at lade tankerne fæstne sig på papiret i stedet for at de fylder mit hovede med bekymringer og laster. Men idag er det også anderledes. Jeg har været syg de sidste par dage og så lå jeg her til aften og følte mig frisk. Det der holdt mig vågen var en hovedpine. Jeg må sove dårligt på de puder jeg har for øjeblikket. Min nakke er stiv og gør ondt. Jeg savner en kvinde i mit liv. både til at forsyne mig med lidt kvindelig omsorg, men også til at massere mig. Min krop værker så tit. Jeg overanstrenger mig vel engang i mellem. Lænden er som regel det der plager mig mest, men undertiden får jeg ondt i nakken og så får jeg altså en dundrende hovedpine. Min mave er også ved at brokke sig. Når jeg spiser noget får jeg en klump i maven der gør ondt. som om jeg har forstoppelse og det hele klumper sig sammen før det når mavesækken.
Jeg har drukket et glas med opløste Treo pastiller for at fjerne hovedpinen og nu drikker jeg en øl, der forhåbentlig kan gøre mig døsig nok til at sove.
Jeg må nok hellere læse lidt mere inden jeg går i seng. Så kan jeg få ro i tankerne. De er så usammenhængende. Ved ikke hvad jeg skal stille op med mig selv når søvnen svigter. Hovedpersonen i min bog er også søvnløs og det trøster mig lidt. Nogle gange er det som om hans søvnløshed hjælper mig mod drømmeland.
Jeg håber sådan at fyldepennen kan hjælpe mig til at sætte mine tanker frem. De bliver så sjældent delt med omverdenen, men de skal frem i lyset. Der sker intet hvis man ikke handler. Sådan ser det jo dybest set ud.
Jeg vil gøre noget. Jeg har altid ligget og slænget mig i sofaen. Men nu må det høre op! Får jeg ikke snart lovtil at hjælpe Eventmageriet? Det håber jeg. Det er jo det jeg vil. Det var ikke nok til at vi kunne starte op her til sommer. Men jeg håber for projektet. Jeg vil gerne følge det til dørs.