Dagen er fuld af indre regn, jeg kører rundt i mig selv, græder tørre tårer jeg ikke forstår, tørre tårer jeg ikke kan forklare. Min sjæl er øm og fuld af blå mærker. Jeg er træt, træt af livet, træt af krav, træt af mangel på krav, træt af mig selv.
Jeg passer ikke ind, jeg passer end ikke på kanten. Jeg er bare mig. Jeg passer ikke i small, jeg passer ikke i medium og jeg passer ikke large. Jeg er ikke stor, jeg er ikke lille. Jeg er fanget. Fanget i mig selv. Nåede mit mål, tabte mit mål og søgte mod et nyt. Lever ikke i fremtiden, lever ikke i nutiden, lever ikke i fortiden, lever slet ikke. Jeg sparer op, for pengene rækker ikke, jeg sparer ned, for det er kedeligt kun at spare op. De penge jeg vil spare skal jeg bruge, og dem jeg vil bruge skal jeg spare. Jeg bor hjemme, men føler mig smidt ud. Jeg vil gerne ud, vil bare ikke smides ud, kan heller ikke flytte. Pengene skal først være der. Føler mig fanget. Fanget i mig, fanget i mit liv, fanget i min økonomi. Bare fanget.