Når jeg skriver denne blog her til morgen, er det med en bevidsthed om, at nogle vil læse den i løbet af dagen. Det kan jeg se ud fra mine andre dagbogsindlæg. Det er måske i gennemsnit tyve der læser mine indlæg hver eneste dag. Sådan er siden her strikket sammen med en besøgstæller (det vil sige, jeg ved ikke om folk læser det jeg skriver, men i hvert fald at de besøger skriften; skulle jeg vide om mine ord læses, må jeg se på de svar jeg får tilbage, og det er meget få, under en halv om dagen.) Alligevel gør jeg mig ikke specielt umage. Det ville jeg til gengæld have gjort, hvis eg hver dag hang et lille opslag op nede på bibliioeket.
Når man skriver på nettet, skriver mani en form for semi-offentlighed. På den ene side kan alle i hele verden læse det man skriver, på den anden side er der en afgrund imellem skribenten og læseren, fordi teksten befinder sig i en eksistenslomme imellem de to. Lommen, internettet, er en form for ingenmandsland hvor alt kan foregår, selv anonymitet i et kærestebrev. Der er simpelthen ingen kontakt i den virkelige verden, hvilket gør, at det bliver et ansvarsløst foretagende at poste tekster billeder osv. Identiteten ligger i selve teksten, og teksten bliver således skribentens (og sågar også læserens) metamorferende korpus, der flakker rundt med et kompas logisk set er ude af proportioner.
Meningsløsheden ved dette forum ligger i læserens berøringsangst eller manglende forståelse af, at man ikke kommer nærmere hinanden, ved at skrive til hinanden. Forholdet forbliver det samme imellem mennesker, individer eller hvad man nu må kalde sig selv i semi-offentligheden.
Meningsløsheden ligger i den uendelige mængde af tekster der ligger herinde, og faren for at man aldrig tager et valg.
Meningsløsheden ligger i, at noget sjældent kommer til at betyde noget for nogen, men i stedet ingenting, som var nogen en ligegyldighed, og det er nogen vel aldrig som et levende menneske flere tusinde kilometer borte?
Meningsløsheden ligger i, at geniet (ikke mig) sidder på et interaktivt brugerfladeloft og skriver sine egne ord, hvilket betyder at ingen nogensinde vil finde hans hemmeligheder, fordi de ikke kan besøge ham, når de ikke ved hvad de skal søge på for at finde hans hjem. I den virkelige verden bor mennesker ved siden af hinanden hvor de ikke kan undfgå at lægge mærke til hinanden.
Meningsløsheden er massivt tilstede, og det er kun en på taget følelse af meningsløshed der kan holde den ud. Kampen mod kvantitet, uforklarligheder, slåfejl i det evige osv.