Hey dagbog, - Der er så mange sandheder der skriger på at blive sagt..ikke at nogen tror på dem. Hey, jeg er jo kun en Jester...synd for dem det går ud over...hvis man ellers har et hjerte..men det er ikke mit bord mere, jeg gjorde hvad jeg kunne..og blev røvrendt i forsøget..jeg var ikke magtfuld nok...jeg var kun en stemme...Men det er det, som gør at jeg ikke har lyst til at tage tilbage mere..jeg har mistet tilliden til, at dem som skulle være de svages beskyttere..også er det..og alle er lige glade...

Jeg finder fejl, grufulde fejl..og kan intet gøre..og når jeg stiller spørgsmål, så kigger man skævt på mig..Jeg kan stadig ikke se, hvorfor en..der ikke kan svare for sig selv..selv om vedkommende ikke har mistet sin selvbestemmelse helt..skal bo sammen med en, der lige har smadret vedkommende til blods..og givet vedkommende flere sting i hovedet..havde det været en normal hr hvemsom helst, så ville folk have brudt som om det..ikke ha ladet vedkommende bo sammen med sin nabo..men svage mennesker...så er det lige meget..så er det naturligt næsten...Sjovt nok, minder det om det som Jokeren sagde i the dark knight...hvis man sagde at en flok forbrydere ville blive dræbt, ville folk være ligeglade..men var det borgmesteren, ville der blive et ramaskrig..

Så er der alle de børn der bliver tabt på gulvet, fordi de bliver set ned på, og derfor ikke kan få venner..hvad gør dem der skulle hjælpe? de kan kun finde ud af at sige, at de bare kunne se ud ligesom alle andre..fuck jer, hvad er det for en løsning? ( hvem bestemmer det i den alder?)og at lade alle pædagoger se tynde ud, gør dem ikke til forbilleder..hr og fru lav lønnet, tror i virkelig at i er forbilleder for børn og unge? hvem sagde venner og forældre? og hvem sagde, at det i en vis alder er forældrene der siger hvad børnene skal spise? er i ikke bare lidt for fulde af jer selv? og fatter i, at løsningen er, at få folk til at acceptere forskelligehed..ikke bare på overfladen..men dybt inde fra..og i dette..er der bekendt kulør..men ikke til den side..kun ved at modvirke ensomhed, kan man ændre noget...imodsætning til den fordømmende linie.

så var der dengang et lille barn stolt sagde, at han havde lært at sige som anders and..hvad siger kællingen så til det..."hvad kan du bruge det til"...Hallo?..sådan knuser man børn..man fanger dem ihvertfald ikke der hvor de er...Så var der den lærer...som i en klasse med muslimske børn kom med halv rasistiske bemærkninger, og flere "jokes" om dem..og jeg kunne nævne flere ting..som skriger til himlen om, at der er noget galt...Men jeg kan ikke gøre noget ved det..der er over mig som sagt..desværre..så mange skæbner...så som vedkommende der ikke kan gå, og sidder og kigger inde fra sit værelse og ud i en stue..råbene hvis vedkommende ser en...håbene vedkommene får kontakt, at en kommer ind og snakker....hvad gør dem som skulle hjælpe? de flytter stolen 1/2 meter..så vedkommende ikke kan sidde og se direkte ud..men skal nu flytte hovedet over til en side...muligvis fordi man ikke vil høre på vedkommenes til råb..havde vedkommene været normal..eller have haft bare en smule magt selv..ville vedkommende have gjort noget..eller nogen omkring vedkommende gøre noget..men da tingene er som de er..så er alle ligeglade..hvad er det for en løsning..og hvis problem forsøger man at løse?

Jeg har ikke lyst til at tage tilbage, - jeg har set nok af dårlige ting..som jeg ikke kan gøre noget for at ændre..men jeg kan stille og usynlig sende en lille finger afsted..den hjælper nok ingen..men den bør rækkes især til dem som skulle være de svages beskyttere.