Hey dagbog, - lige nu virker mit liv som en film, - jeg stirre efter bunden, tirre den..come and get me. Jeg er ikke bange, jeg ved livet kan leves på mange forskellige måder, og ikke mange af dem er mere rigtige end andre...det hele afhænger af opfattelse. Alligevel styrer jeg efter bunden, med hovedet først..som om jeg vidste at der ikke er noget vand i det basin. Jeg er ikke nogen helt, - skulle jeg være noget ville jeg være skurken...men der er ikke meget jeg kan vinde ved at kaste mig hoved kuls ud i noget..det er bare "crash and burn" Jeg ved, at jeg ikke har fortalt hvad det er jeg har gang i..hehe, men det behøver jeg heller ikke...der er intet show i det her..der er ingen ære i at fortælle det..Men jeg er en mand der kan falde i søvn hvornår det skal være..og jeg mener det..hvis jeg gik iseng nu..kl 13:28..så ville jeg sove i flere timer..det er ikke bare idag..jeg kan gøre det hver dag, uanset hvor meget jeg har sovet før...i figure. Even on the bottom, time is ticking, and i got nothing to lose..he, selvfølgelig hvis alt havde været med mig, ville det have set anderledes ud nu..men det gør det ikke..dem jeg satte mit håb i, er fløjet for vinden...de er væk, - jeg ser stadig omridset af en, når hun fortæller mig kort om hendes liv..der ikke inkludere mig..hell i tryed..and god you know..nothing to lose..so here i go.