Var nede ved min farmors hus i går. Følte det faktisk ikke så slemt. Selvfølgelig savner jeg hende totalt, men tror jeg er ved at indse, at livet går videre, selvom hun nu kun ser mig oppe fra himlen af. Var nede og rode i alle hendes ting, og hvis jeg blot får noget af det, jeg gerne vil have, vil jeg føle, at hun alligevel er der.
Har fået lovning på en del fra min bedstefar. Savner ham jo også, men føler også her, at livet går videre,
Føler egentlig jeg er ved at være ovenpå. men tør ikke. Sidst jeg havde denne følelse gik der to dage og så bum. Så skete noget nyt. Jeg ved godt, at man skal tænke postivit, men tør ikke, for hvad er så det næste der ville ske?
Men pyt. Jeg kan jo bare prøve at nyde tiden, og se hvad der kommer.