Er igen - igen begyndt at læse i mine gamle dagbøger! Er pt. i gang med 1991! Kan i bakspejlet se hvor dum og naiv jeg var dengang, men tænker også, at det er fortiden og dens erfaringer der modellere ens personlighed! Livet skal leves hvor man er, og ikke hvor man var!

Siden midt juni har psyken drillet, og er nu sygemeldt. Udløseren - tror jeg - har været 2 års dagen for min fars død! Ved godt at sygdom og døden ikke spøger om alder- og det er også godt nok, for ellers vil man tage sorgen på forskud!