Jeg forstår det ikke. Hvad er jeg for et menneske? Kan jeg ikke være normal? Jeg er da også en idiot. Og i øvrigt kan jeg ikke fordrage amerikanske kærlighedsfilm mere. Alt for forudsigelige.

Men det jeg ville skrive lidt om var i går aftes. Pigerne var ovre ved mig, i forbindelse med min 17års fødselsdag. Ihh, hvor jeg glædede mig. Vi skulle bare hygge med lidt vin på bordet. Men som sædvanlig kom jeg til at drikke en lille smule meget for meget. Det er jo det, det er, desværre var vi bare nogle stykker, som tog videre ned i byen. Jeg kan ikke huske så meget fra da, ud over at der var fyldt med døve, og jeg overhovedet ikke kendte nogle, og så var der ham dimmeren.
Jeg vågnede i morges, og det første jeg tænkte var: ”Hvad har jeg gjort?”, og så kunne jeg se en film inde bag mine øjne, hvor jeg stod og snavede en fyr i baren. NEJ!
Min ene veninde lå på gulvet, og jeg ville jo helst ikke sige noget, det ville altså være for pinligt. Jeg gik derfor i forsvarsposition, og grinede fjoget, mens jeg sagde: ”sikke en aften”..

Jeg har aldrig snavet en eller anden random fyr, for at få en drink? Især ikke for en Teqila Sunrise. Og i øvrigt kan jeg ikke huske, hvordan han så ud, eller hvem han var.. Hmm. Det er måske også godt nok. :)

Situationen ligger bare sådan lige nu, at jeg allermest har lyst til at glemme denne lille episode, og så grave mig ned i et dybt hul. Synes ellers jeg var kommet ind i en god fest-rytme, i og med at det er et par uger siden jeg har været ude og brække mig i løbet af en aften. -> det var jeg ikk i går.... :p


Men jeg er blevet en god fester de sidste uger. Tak!