Godaften dagbog.

Ens børn kan da engangimellem få sagt noget, der måske kan glæde en.

I dag var det på grund af en tragisk hændelse, jeg slet ikke ved noget om. Min datter ringede, og det første hun sagde var: godt du tar telefonen.. Måske lignede jeg et spørgsmålstegn. Normalt tager jeg da telefonen, når den ringer.

Hendes kæreste havde sagt, at hun skulle ringe til sin mor, fordi en ældre dame, i den by jeg bor i, var blevet kørt over og var dræbt. Min datter havde svaret, at det ikke kunne være hendes mor, for hun er ikke en ældre dame. Det er da skønt, at hun kan se sådan på det.

Jeg bilder mig ellers ind, at jeg ikke hæfter mig ved om jeg er ung, ældre eller gammel. Men måske gør jeg alligevel. Ellers ville jeg jo slet ikke skrive om det.

Er det mon kun i den vestlige verden, vi taler så meget om alder.