Hvor er det smukt, det hvide landskab. Man får lyse tanker. Ikke fordi de er sorte, men der sker noget derinde i sindet, når man ser alt det hvide. Ingrid, det kære væsen, syntes jeg skulle opleve landet klædt i sin hvide kjole.
Herinde i byen er sneen efterhånden sort, jeg håber virkelig, vi får et nyt lag, der for en stund kan gemme alle uhumskhederne,
Det hvide giver ny energi til mit billede, sommetider er et vinterbillede mørkt. I år bliver det lyst. I dag har jeg malet med en lille bitte pensel, det er som at brodere, som at lave små korsting. I morgen bliver det hele nok malet over. Det at male, er som at skrive, her streger man det over, som man ikke bryder sig om.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.