Er lang tid siden jeg har brugt dagbogen her. Mere end et år tilsyneladende. Var lige ved at tro at jeg var blevet deaktiveret. Det stod der et øjeblik på min skærm. Sikke en lettelse at finde ud af at det trods alt ikke er tilfældet. Det indeholder min dagbog for mange ting til at jeg ville kunne leve med. Episoder af mit liv, som jeg har skrevet ned og nødig ville have blev visket ud igen. Alle dem tilbage fra en mere forvirrende tid. Man bliver heldigvis ældre.

Dagbog? Hvad med natbog?
Jeg har altid været en person som kunne drømme. Nogen sinde set Kill Bill? Jeg drømte noget i den stil i nat. Drømte at jeg kæmpede mod en person med en sømpistol med 20 cm. lange søm i. Jeg blev spiddet på flere måder.
Det sjove ved drømme er hvordan man virkelig kan "mærke" smerten. Jeg mærkede specielt at få flere søm igennem hovedet. Rimelig grotesk.

Har en ven der mener det er påsken. Først var jeg ikke med på hvad han mente. Hvad har sømpistoler med påskeæg at gøre? Men ja, korsfæstelse er måske meget rammende. Hvorfor drømmer jeg så at jeg bliver korsfæstet? Er det fordi jeg stadig føler en manglende magt over mit liv? Føler jeg at jeg ikke kan røre mig? Ikke kan vinde slaget? Opfrer mig for alle andre? Det hele kunne såmænd passe mere eller mindre. Man er vel lidt selvmedlidende. Men på den anden side.. tror ikke min underbevidsthed er så klog at den tænker i korsfæstelsestanker. Føler nok nærmere at livet er en lang kamp som jeg måske vinder, måske ikke. Men jeg undgår ikke at det gør ondt af og til.