... er svimlende træt, stået op kl fem imorges for at kunne lave opgaver til undervisning i dag.... er vist ved at vende døgnet baglænst rundt.

Det er sjovt at undervise. Kræver sindssyge mængder af tålmodighed, men det er også sjovt, når man føler folk bliver glade og får lært noget. Og så bliver man selv klogere hele tiden af det. Jeg kan godt lide det, men det er også ret opslidende... alle tiders at det ikke er hver dag! Meget meget fedt, at det kun er engang imellem!!!

Jeg var til fødselsdag igår hos min søde og aller ældste børnehaveveninde. Har kendt hende siden jeg var...? Kom i børnehave. Hende, der har en Otto, der er så glad for mig, og omvendt.

Hendes mormor var lige død en dag tidligere.... Mormoren var cool og hed Bertha. Det glemmer jeg aldrig. Da vi var yngre, veninden og jeg, tog vi herover til mormor Bertha, som boede i København, og gik i tivoli på shoppingture osv. og lavede mad selv hos mormoren.... vi har vel været 12-14? Kan i hvert fald huske at vi følte os meget meget voksne.

Mormor Bertha havde en fantastisk kælder, der snød alle fordomme om en bedstemor. Hun havde været alene allerede en del år dengang (døde 28 år efter sin mand!!). Kælderen var fuld af eksotiske møbler og udstoppede mærkelige dyr. Hende og manden havde været udstationeret adskillige år i Asien. Derudover var der bar... og så det allerbedste... der var billiardbord! Og Bertha var ultra-ferm til sagen. Vi spillede billiard og lærte reglerne til fuldkommenhed, og jeg følte mig virkeligt ovenpå, da jeg en del år senere spillede pool (som altså slet slet ikke er det samme) på barer. Men jeg har sgu glemt det hele idag... Kan bare så tydeligt huske Bertha fremadlænet i bordhøjde, skarpt fokuseret og i færd med at udregne kuglens trigonomiske rute hen over den grønne filt. Hun havde blidt ansigt med fin hud og helt hvidt hår alle de år jeg har kendt hende.

Jeg glemmer heller aldrig, at Bertha hed Bertha... Hun fortalte os nemlig at hendes mand og hende var blevet forelsket som meget unge. Dengang kunne man købe noget blok-chokolade, hvor chokoladen havde store store bogsstaver skrevet hen over chokoladen BLOK ... og Bertha fik altid B'et af den unge dreng, der senere blev hendes mand. Ham kan jeg ikke huske hvad hed. Men historien glemmer jeg aldrig. Man kan høre hvor usandsynligt unge, de har været.

Men Bertha er død og skal begraves imorgen. 93 år gammel. Og jeg skal flyve til Norge... for jeg er yngre, fra en anden tid, og ikke død, men måske får jeg også et billiard bord i kælderen, når jeg bliver gammel. Og et sjokolade S af nogen ;)

God tur til dig Bertha!