Alt er pludseligt så rart og forårsfedt.

Solen skinner, fjernvarmen er endelig ved at blive sat op (så ubelejligt et tidspunkt, men federe nu end aldrig) og...ja, computer, afleveret speciale, arbejdet rykker endelig.... min søster er kommet hjem fra Bruxelles og jeg glæder mig til at se hende, har det bedre med gamle veninde igen...

Alt muligt.

I søndags sad jeg og arbejdede hele dagen, og igår fik jeg rigtig fedt og dejlig ros og respons på opgaven. Blev spurgt om jeg var animationsuddannet... Altså, ja grin af min selvfedme, men jeg er uddannet i en hel anden retning, og er lidt barnligt vant til at være dygtig og til at have hele min styrke og selvtillid i mit hovede og min faglige kunnen (ikke udseende....noget med en volumniøs barndom :)... og så bliver jeg lidt trist, når jeg i en længere periode ikke føler at noget går rigtigt godt, eller nogen er tilfredse med det, jeg udretter.

Selvfølgelig er jeg ikke stjerne til noget, jeg først er begyndt på for 4-5 år siden... på samme måde, som folk, der blev født på tastaturet, men det er på vej.... Igår fik jeg så dejlig en ros, fra så højt niveau til en slutkunde af så stort format, at jeg er sikker på det. Det her skal nok blive godt. Jeg er pavestolt. Og jeg føler mig så modig og sej. Juhuuu, hvor er det altså fedt. Tænkt at verden skulle udvikle sig sådan for mig. Tak tak tak, kære gud og forsyn.... fordi det bliver forår for mig, og fordi jeg er på vej til at blive rigtigt dejlig glad igen.

Jeg er i denne tid så taknemmelig for hvad livet tilbyder af søde venner og spændende udfordringer.

Tænk at jeg skulle blive glad igen.