Igår snakkede jeg med fyr om det med børn.... Han havde på et tidspunkt snakket om, at han ikke vidste, om han ville have børn. Og det blev jeg jo nødt til at spørge ind til.

Ved ikke hvorfor jeg gjorde det egentlig. Måske testede jeg ham. Jeg sagde ikke andet, end at jeg bare havde brug for at vide, at han sandsynligvis gerne ville have børn i sit liv engang.

Jeg sagde, det er latterligt at snakke om, for vi kender jo kun hinanden gennem så kort tid. Men jeg er 33, ganske vist ikke 38, men 33.... kan ikke rigtigt tillade mig at dedikere mig til en, der siger at han ikke ved om han vil have børn, når jeg nu ved, at det vil jeg gerne engang. Ikke nu, og ikke om et år men om et par år... den dur. Jeg sagde noget i stil med... at hvis jeg skulle tage ham seriøst og mig seriøst med ham, var det en overvejelse og omvendt. Hvis han skulle tage mig seriøst var det en overvejelse....

Enten kysser vi helt uforpligtende, eller også gør vi ikke.... vidste ikke helt, hvordan jeg skulle sige det, så jeg ikke rullede en pakke ud, som jeg slet ikke har lyst til at indgå i lige nu.

Han reagerede pænt... fik også sagt noget i stil med, om han bare var underhold til jeg fandt en, der passede bedre i alder? Det var han nemlig ikke ok med. Han sagde at han med sin gamle kæreste havde haft forestillinger om børn, men at han slet ikke følte sig gammel nok endnu. Jeg sagde, at jeg slet ikke vil nu... og hvis det nogensinde kommer på tale at det skal være med ham, vil jeg ikke før han har været 2 gange frem og tilbage til Japan (han har en drøm om at komme dertil, men gør ikke helvedes meget for at opfylde den ;))

'Men forestillingen er ikke utænkelig med mig', spurgte han? Mig, mundlam....øh bøh.....'er det nu dig, der stiller de hårde spørgsmål?'.... 'ja, og der er mange flere jeg kunne stille i den retning, men det vil jeg lade være med'.

Jeg aner ikke om jeg kan forestille mig børn med ham. Virkelig, aner det ikke. Gad bare ikke sådan overhovedet blive dedikeret, hvis han var 100% sikker på, at han ikke ville.

'Jeg ville selvfølgelig reagere fornuftigt, hvis det var et stort issue for dig, og vi stadig var rigtigt forelskede...Børn er dejlige', noget i den stil sagde han. Han er ikke dum ham fyr. Det er han altså ikke.