Gud, hvor har de sidste tre dage været lange..... Sendte jo min søn afsted til Afghanistan i torsdags og havde ikke hørt fra ham siden. Var faktisk ved at være nervøs, men var jo nødt til at tænke, at "intet nyt er godt nyt".... Ved jo godt, at man som pårørende vil få besked fra HOK, hvis der sker noget. Så endeli, i eftermiddags, ringede han :o))) Han var kommet godt derned og havde det godt. Den soldat der blev såret igår, lørdag, var fra en anden lejr længere nordpå. Jeg har den dybeste medfølelse med hans pårørende; det må være rædsomt at være så langt væk, når éns soldat er blevet såret...... Men lettelsen over, at min søn har det godt overskygger alt lige nu. Det var så dejligt at høre hans stemme; den lød nøjagtig som den plejede :o) Så nu kan jeg lægge mig til at sove med ro i sindet.....indtil videre.