Så er der kun seks dage til min søn skal afsted til Afghanistan.....På den ene side går de alt for hurtigt; på den anden side må han godt snart dampe af, så vi kan få afskeden overstået.... Dagene er ved at være fyldt op af "sidste gang-ting".... I aften skal vi over til mormor og spise oksehaler - i eftermiddags var han sød og invitere sin lillesøster ind og se Harry Potter - på torsdag eftermiddag kaffe hos farmor - og så, torsdag aften; afgang til Skive kaserne. Frygter det øjeblik, hvor det er tid til det uigenkaldeligt sidste knus; det sidste "hej"......"pas nu godt på dig selv" - vel vidende, at er uheldet ude, kan han intet gøre for at passe på sig selv..... Hvor er alting dog bare nemmere at forholde sig til, når børnene er små og man ved, hvor man har dem.....