Sidder i laboratoriet igen, og tænker lidt på mit liv..

Om lidt, når maskinen er færdig (og jeg forhåbentlig også er færdig med, eller næsten hvert fald, at læse lektien til det ene fag i morgen, går turen ud til hypperen igen..

Jeg trænger til den optur det er at være derude.. Jeg trænger til at jeg har lidt gode oplevelser, eftersom jeg blev helt hysterisk i dag (og i går, og dagen før) over et regnestykke jeg ikke kunne få til at gå op - hvilket viste sig at skyldes en decimeringsfejl.. Spurgte vejleder som jeg mødte på gangen, om han havde fem minutter - han gik med omgående - og det tog ham ikke længe at se hvad der var galt, og i øvrigt fortælle mig, at det altså ikke altid var lige nemt at gennemskue præcis hvad man skulle proppe ind i de hersens formler hvornår..

Gik ned med flaget overfor GC i går, fordi han dissede lidt på uni-systemet for at lade ham slippe igennem selvom han ikke lavede dagens gode gerning.. Filmen knækkede for mig der, fordi jeg knokler som besat - og alligevel slipper jeg kun med nød og næppe igennem!! Han blev helt forskrækket over min reaktion, for det havde ikke været for at nedgøre mig og min indsats på området..

Men jeg tror overvejende det gjorde så ondt, fordi jeg ikke føler jeg har styr på det.. Jeg kæmper, og det hjælper ikke en flyvende kasket altså! Og så bliver jeg hidsig, følsom og såret.. For jeg føler at jeg yder den samme, eller større, indsats end nogle andre, og alligevel er mine resultater dårligere..

Man skal lære hele livet, det er bare synd at man kun har fem et halvt år til at få styr på tingene, når man går på uni.. Det er rædsomt..! Jeg ville gerne læse mere, arbejde hårdere, men der er kun 24 timer i døgnet..

Min liv lige nu er hektisk.. Badminton bliver nok overvejende droppet, fordi der er mulighed for at ride i stedet.. Det giver mig mere.. Der er ikke plads til andre end mig lige nu - der er ganske enkelt ikke overskud til det.. Det er på en måde sørgeligt, men på sin vis føler jeg også at det er okay at jeg har bare har brug for at være selv..

Jeg ved ikke om jeg brænder efter familie osv - det er ikke tilfældet lige nu i hvert fald - måske kommer det senere? Lige nu skal der bare være plads til lidt passion i hesteform.. For passionen i mandeform giver (eller gav) mig ganske enkelt ikke det jeg havde brug for - og jeg følte heller ikke at jeg kunne give det jeg burde..

Selvom skolen er hård ved mig, så kan jeg godt lide det jeg laver.. Jeg ved, at jeg nok skal blive dygtig når jeg kommer ud på den anden side og får tingene imellem hænderne.. At jeg så må arbejde hårdere for at lære, jamen det er bare ærgerligt altså.. Så er jeg vel bedre til andre ting, end nogle af hjernerne?

Jeg har ingen anelse - men jeg er nødt til at bilde mig selv det faktum ind, for ellers bliver man da helt plim i kasketten.. Og det er ikke en del af min plan, at blive plim, altså!

Roger over - og ned i skolebogen ;-)