Kære dagbog,
Føler mig sgu efterhånden som fruen til en sømand. Manden kommer og går, man kan aldrig helt vide hvordan og hvornår før i "sidste" øjeblik. Det bliver aldrig ordenlagt planlagt og er altid nu må vi se, regner med og bla bla bla.
Har i denne omgang haft ham hjemme i hele 32 1/2 time, yeahhhhhh det er sgu lang tid, hva??? NOT!!!!!!
Nå men jeg gider ikke starter ugen med at være sur og skuffet, skulle bare lige af med det.
Som jeg har skrevet i mine sidste indlæg så flyver tiden af sted og der er fuld fart på. Der er hele tiden noget at gøre og det er ikke meget tid jeg har i overskud til at lave nogen af de ting jeg meget gerne vil, men det kommer nok igen, der falder vel lidt ro på efterhånden.
Jeg er snart ved at være færdig med at købe ind til alle de pakkekalender jeg skal lave, tror faktisk jeg når det i ok tid i år, he he. Fik jo lige en bestilling på tre af slagsen, så nu er det 17 jeg skal lave i år. Mit ene køkkenbord er fyldt med pakker, glæder mig til at få mit køkkenbord "tilbage" så jeg kan komme i gang med julesmåkagerne osv. (-:
Ungerne har det alle godt og nyder den søde tid vi går i møde, tror også at de kan mærke på mig at jeg er blevet gladere siden jeg startede på det nye kursus, jeg er faktisk blevet glad for at gå der. Selv om det til tider er mega hårdt og man rører jo ved mange af de ømme punkter og så det at vi jo er så forskellige der.
Nu vil jeg gå i gang med dagens gøremål inden ungerne skal vækkes.
Hej hej til dig kære dagbog.