Jeg har virkelig virkelig lyst til at flytte - pardon me, men gider ikke mere høre på den store tykke neger med det hvide klaver, Gider ikke mase gennem folk, når jeg kommer hjem onsdag aften, orker ikke at julestress skal fylde hele december fordi det smitter fra gaden, orker ikke at ethvert hjørne af min lejlighed minder mig om dengang jeg var 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 30, 31, 32, 33. Jeg vil flytte! Det er meget muligt at jeg i den tid også har været udstationeret i perioder i andre lande... men det er ligemeget. Jeg vil flytte... og pludselig har jeg faktisk mere lyst til at male en væg, end at komme til Indien. Mystisk!
Men så sagde jeg alligevel nej til lejligheden. Håndværkerne mente, at der kunne komme en del uforudsete udgifter, og det turde jeg simpelthen ikke. Ville komme til at sidde lige til drøblen, og hvem gider leve kun af havregrød, hvis man kan undgå det? Advokatforbehold blev taget i brug, og selvom jeg havde skrevet under kom jeg ud af aftalen kun med udgift til advokaten.
Samme dag, jeg sagde nej, var jeg ude at kigge på en andel på vesterbro... Meget fin og pænt stor en i en hyggelig andelsforening med kkun 20 lejligheder som holder fest sammen, er jævnaldrende osv.... og så... så kunne jeg ligepludselig ikke overkomme at sige ja. Fordi jeg er bange for at miste penge. En andel koster mindre om et år, end den gør idag... og så... ja så ville jeg jo tabe en masse.
Snakker ofte i søvne. Fyr fortalte, at jeg havde sagt 'Gud har forladt hende' - og han havde så spurgt mig om, hvorfor, og jeg havde svaret ' Fordi svaret ikke står skrevet i vinduerne'. Meget storladent. Det handler bare om lille mig, der gerne vil flytte, men det betyder åbenbart ret meget for mig ligepludselig.
Men nu er jeg igang. Jeg kigger, jeg leder og jeg tager beslutning mentalt hele tiden om at jeg skal væk herfra. Suk, gid det var nu.
Har i øvrigt drømt om J hele natten igen. Skal til min gode venindes 30-års fødselsdag imorgen hvor han også kommer og jeg er hunde angst. Virkeligt bange. Jeg bliver jo ked af det. Det ved jeg. Æv at han skal ødelægge det. Det kunne være så dejlig en fest. Alle mine bedste venner kommer...Men de fleste af dem kender jo også J. Orker ikke tude, orker ikke den småfulde fornemmelse af at miste mellemgulvet og falde i et sort sort hul, som ingen rigtig forstår. Jeg vil bare danse og have det sjovt. Jeg gider ikke at han er der. Kan han ikke bare holde sig væk. Æv at han ikke har brugt al sin 'jeg vil indtage verden trang' til at gøre noget ved det og opholde sig et andet sted end i lille hyggelige København. Han bliver ved med at være her altid. Han er jo slet ikke så stor en verdensmand, som han tror, eller rettere siger, for han ved det vist godt.
Jeg sidder og smiler lidt bittert. Jeg holder jo vildt meget af ham. Men han er en mand med munden meget meget fuld. Jeg bilder mig ind, at jeg er en stærk og udholdende pige... men jeg har aldrig været hurtig omskiftelig... gid jeg var lidt følelsesmæssig hurtigere... gid jeg var ligeglad. Rigtigt ligeglad.
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
så meget postyr for ingenting er publiceret
10/10-2008 08:04 af
Pletfrit Sind.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.