For mange tanker og spekulationer har præget min dag og dannet trafikprop - for i næste øjeblik accelerere og drøne af sted.
Var med min far ved læge i dag. Han har to gange inden for den sidste uge observeret blod i afføringen og sagde med en bævende stemme – bare det nu ikke er tyktarmskraft som min far og søster døde af. Hmm… prøvede at beroligede ham med, at det nok bare var en harmløs hæmoride eller lin. som ikke var så alvorlig. Kunne selvfølgelig sagtens følge hans tankegang og frygtede også i mit stille sind at det kunne være det.
Ved lægen blev han undersøgt på kryds og tværs. Jeg valgte at gå udenfor ved den ” dybtgående ” del ;-D Lægen mente ikke umiddelbart at der var tegn på kraft eller hæmoride, men derimod at det kunne skyldes en rift pga. træng mave. Bad ham om at holde øje med det og komme igen hvis det fortsatte, og ville i så fald henvise ham til en kikkertundersøgelse. Fik spurt til resultatet af røntgen af knæet i sidste uge, som ikke viste tegn på noget unormalt. Knækproblemerne tror jeg så - kan stamme fra overvægt og andre ledsmerter som måske har forplantet sig. Nåede lige en influenzaindsprøjtning inden den hårdt tidspressene og i forvejen forsinkede læge, skulle have den næste patient ind.

Sygeplejersken fra områdecenteret ringede i dag og fortalte, at nu var der ved at ske noget mht. flytning af påhænget. Sagen var givet videre og jeg fik et telefon nummer på den sagsbehandler som skal stå for flytning af hende. Prøvede forgæves at ringe hende op i to timer, for at blive kontaktet af hende. Hun fortalte at hun først havde fået sagen i mandags og kunne ikke nå at finde en løsning i denne uge, men at de arbejdede hårdt på sagen. Hvor herre til hest – hvordan dælen skal jeg få flyttet når hendes ting stadig flyder derhjemme. Ikke overraskende langsom sagsbehandling, men hold op hvor frustrerende. Havde håbet at hun var ude af verden inden vi skal i gang, men sådan gik det desværre ikke. Må derhjem en af dagene og samle hendes lort sammen, så jeg kan komme videre.

Er ør og træt oven i bolden og har mest af alt lyst til at kunne krybe i et hul til flytningen er overstået, men jeg er ikke fej !