Hej dagbog, - Skyerne hænger i klatter i på himlen, vinden er kraftig nok til at hive godt i flaget der hænger på halvt. imens jeg ventede træt på bussen, var der på den anden side gjort klar. Den sorte bil stod åben, og der gik ikke længe før folk kom ud. De bar deres byrde ned mod den åbne bil, - så kom bussen. Jeg slæbte mig selv ind i den. Jeg tænkte på mig selv, og de forskellige folk og deres forventninger. Fra manden der om morgenen forventer, at alle siger godmorgen til ham, selv om de har gang i andre ting. høflighed, hjælp andre forventer at man vil hjælpe dem med alt, blot fordi man hjælper folk på sit arbejde. Jeg bære ikke rundt på de forventninger længere, - Jeg ignorere manden, og gider ikke folk der beder om hjælp i min fritid længere..jeg forventer ikke længere noget ud over at skulle bæres herfra engang..forvent derfor heller ikke noget af mig.

Træt slæbte jeg mig op af trapperne til min lejlighed, - en gik ind i opgangen lidt før mig..han ventede heldigvis ikke.. så der var ingen forventninger om et tak, selv om jeg ikke havde bedt om noget. jeg går gerne lidt langsommere, hvis det betyder at jeg kan undgå det..

på med noget fredags musik, - Radiohead, No Surprises.