Lyst til livet
Halina Abram...
7 år siden
Anata wa okotta? -Are you...
Julie Vester...
11 år siden
Drømmen om huset ved have...
Ruth Christe...
8 år siden
Møde med Mette
Halina Abram...
7 år siden
Gnist...
Signe Unmack...
3 år siden
16.09.2016
Marianne Mar...
8 år siden
Hvad vil du være?
Marie Martin...
11 år siden
Firserdate
Tine Sønder ...
12 år siden
Kafferumlen - Kasper Lund
Kasper Lund ...
8 år siden
Tankers paradis?
Katrine Søre...
11 år siden
At miste styrringen og jo...
Bastian
12 år siden
4 år føles som i går.
Jønsse
8 år siden
Så kom der en Lille-bebs.
Michala Esch...
15 år siden
Den skjulte mening.
Liza Abildsk...
10 år siden
Døde dun
Tine Sønder ...
11 år siden
Med hovedet et vist sted
Caby
9 år siden
Helt ny og alt det dér
LizetteHE
12 år siden
Sandhedens slag - 16.09.2...
Anna Gammelg...
2 år siden
Nu begynder jeg så småt at finde ud af hvor hårdt det kan være at bo med ens forældre. For det er det.
Jeg har aldrig rigtig forstået at andre kunne have store problemer med deres forældre, men nu begynder det så smådt her. Sagen er at i takt med at barnet bliver mere voksent, bliver forældrene mindre forældre - samtidig med at de gerne vil bestemme det samme. Jeg har altid troet at det var børnenes skyld. Dem der provokerede, men efterhånden oplever jeg at det er min mor der gør det, for nu er jeg jo gammel nok. Det gør ondt til tider. Hallo, er det ikke mig der er teenageren? Mig der skal provokere? Min søster lever op til det, mens jeg tager den mere med ro. Jeg vil gerne undgå at skabe flere problemer end der er, på den anden side kan jeg jo ikke lade være med at prøve at finde mig selv.
Tag nu her ved aftensmaden. Vi sad og talte sammen o at jeg skulle have briller, og har været ude og kigge på "glas" i dag. Jeg siger først at jeg har været ude og se på "linser" da det er hvad vi kalder det i fysik. Min mor retter mig, og siger at det hedder briller. Jeg tager tråden op, og siger at briller det er inkl. stellet som jeg ikke skal have, derfor hedder det heller ikke briller. "Glas" siger min mor, det hedder glas. Det bliver vi så enige om, for det er det jo. Og dog, jeg får en indskydelse, hvad så hvis det er af plastic, hvilket nogen er, hvad kalder man dem så? Jeg siger det fordi jeg synes det er en pudsig ting, men pludselig er min mor krigerisk. "Hvis du skal være sådan en ordkløver gider jeg ikke tale med dig. Du kløver altid ordene og så er der ingen der gider snakke med dig." og så rejser hun sig fra bordet.
Har hun nogen ide om hvor ondt det gør at blive kritiseret sådan af en man elsker og har tillid til? Det var ikke nødvendigt. Så meget over så lidt.
Jeg er grædefærdig. Jeg kan ikke gøre for det, men det tager hårdt på mig sådan noget.
Her i går havde hun bedt mig om at designe et par cd-covers, og jeg var godt igang da hun kommer forbi:
"Det der er IKKE nogle covers som jeg troede du lavede, her gik jeg og udsatte et virustjek på computeren fordi jeg ville vente til du var færdig. Så kan du godt flytte dig"
Hun tager over, og jeg er igen såret, jeg siger så til hende "Det var FAKTISK coversne jeg sad og lavede" "SKAL mormor(de var til min mormor) have PIGER på forsiden?"
Jeg var igen såret. "Pigerne" var computerduller (Tjek www.dudu.dk) som hun faktisk havde siddet og sagt så godt ud p mit skoleskema.
Whats up with that?

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Teenage-trouble er publiceret 24/07-2003 18:46 af Suree Lio (Løvinde).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.