(Havde ikke lyst til at se klovn alligevel). Livet er bare saa uretfaerdig. Det er ikke fordi, jeg sidder og graeder, men man bliver nu deprimeret af at taenke paa alting. Jeg goer i hvert fald. Man kan jo ikke tvinge sig selv til at vaere positiv hele tiden, selvom jeg proever paa, at overbevise mig selv om, at det nok skal gaa. Og det vil det ogsaa, for jeg giver ikke op saa let. Specielt hvis det er noget, som jeg kan goere noget ved. Men hvor finder man ny styrke og energi.

Hvis man nu knep øjnene rigig haardt sammen og bad om et oenske...vil det saa gaa i opfyldese, naar alt andet ikke virker og man desperat har brug for lidt medvind....

En, to, tre......