Er lige kommet hjem fra min kollegas afskedsfest. Det bliver maerkligt ikke at se hende mere. Hun har vaeret der siden min foerste arbejdsdag for 4 aar siden. Sidste aar var jeg heldig nok til at arbejde for hende direkte og selvom vi tit var uenige i mange ting, saa er hun en kanon dygtig pige med hjertet det rigtige sted. Hun vil blive savnet af alle. Hun var virklig en inspiration. Alt det boevl jeg havde med at arrangere en gave til hende, var virklig besvaerligheden vaerd. Hun var fuldstaendig roert og begyndte at graede. Hun loeb ind paa toilettet og vi saa hende naesten ikke i 20 minutter. Bless! En meget foelsom pige, som dog verbalt kan taeske alle roedder! Oensker hende alt godt fremover. Hun skal nok klare sig godt i livet.

Nu gaar jeg selv og pusler lidt med tanken, om det mon ogsaa er tid for mig, at kigge andre steder, men jeg toer ikke lige nu. Ikke naar der er saa mange uden et arbejde og pgr af finanskrak. Hver dag laeser man om en ny firma som er gaaet konkurs....de falder som fluer!

Jeg er glad for at have taget ind paa arbejde idag. Det var godt at se andre folk og have frokost sammen med kollegaer. Selvom jeg godt kan lide at arbejde hjemmefra, saa er det nu ogsaa rart at komme ud af huset. Idet hele taget bare det at staa tidligt op, klae' sig lidt professionelt, rede sit haar, putte make up og saa ud af doeren med en croissant i haanden.....og saa lige et smut forbi Starbucks (hvis man har tid). De dage jeg arbejder hjemmefra stritter haaret i alle mulige retninger, er fuldstaendig ligeglad med, om jeg har to forskellige farver sokker paa og kommer ikke ud af min morgenkaabe, endtil jeg skal sove. And who cares saa laenge jeg faar mit arbejde gjort til tiden.