Råhygger i weekenden. Nåede alt det jeg skulle med skønne Teak som helt eminent back-up kæreste der bare gør alt det rigtige..!

For at starte bagfra, fik jeg her til aften høvlet en møg besværlig rapport afsted - lige sent nok, men jeg fik det gjort! Har det SÅ godt med mig selv! Fik skrevet den hjemme - mens vaskemaskinen kørte og Teak lå med sin tablet på sofaen, så jeg fik ro. Fantastisk. Perfekt måde at få arbejdet på. Simpelthen perfekt.

Forinden var vi en tur i butikken, kompagnon'en tog strømmen til kontoret da jeg sad og arbejdede på rapporten første gang, så det hele røg en tur. Lort. Forfra.

Hele søndagen - bortset fra en tur i lufthavnen og hente min moar og far efter deres ferie i Spanien, har jeg brugt som speaker til stævne - øj det var fedt..! Fik total blod på tanden til selv at gå igang, optur og godt humør.

I går blev brugt på en udmærket ridetur efter trailertræning med hoppen, der lige pludselig ikke synes det med trailer er sagen. Så vi har fået hjælp og træner på livet løs. Heldigvis sammen med en anden, så vi rent faktisk får trænet - helt fantastisk. Jeg har haft super svært ved at holde den dybe ro det kræver, men i går lykkedes det. Hoppen gik op tre gange, uden problemer. Vi fik lukket bommen bag hende. Hun går noget hurtigt ud, så vi træner videre - og vi bliver ved til de bare vader lige op og ned begge heste. Skønt med hjælp og selskab og forståelse i frustrationen.

Fredag eftermiddag red jeg tur med veninde. I silende regn. Det regnede så meget, at vandet der løb ned i bunden af sadlen, endte med at trænge gennem regnbukserne og få mig til at ligne en...utæt.. Hehe.. Hesten blev sadlet af og jeg tog hjem og tørrede en time på sofaen under dynen - tørre ridebukser på og afsted igen. Til undervisning. Afsted for første gang siden hånden brækkede. Glædede mig som et lille barn og hyppen var så fin så fin. Vi gik over i ridehuset - heldigvis holdt det tørt - blot for at finde ud af at vi ikke kunne komme til, fordi der var booket. Øv. Hjem igen. Sadle af, hygge med hesten og hjem.

Da jeg kom hjem, var Teak smuttet afsted til veninde. Alkoholfri bytur - de sidste gange han har været afsted, har det gået ud over helbredet, så han mente han ville prøve uden druk og med fornuften i behold. Han ringede kl fire og fortalte at alle havde fået stjålet alt - undtagen ham - ham var taget afsted i firmajakken med logo på, den var der åbenbart ingen der gad rode i. Veninden derimod, havde mistet alt. Pung, taske, nøgler og telefon. Alt man nu har med i byen.
Teak tilbød at hun kunne komme med hjem til os og sove og de tog en taxa hjem til os. Turen fra byen og hjem plejer at koste 200-250 kroner - lørdag morgen kostede den 450kr fordi hun hele tiden skulle stoppe, køres en omvej, ringe til veninde, ombestemme sig for endnu en omvej - op og tjekke dørklokker - i et hjælpeløst forsøg på at skaffe en nøgle. Til sidst fik Teak nok og havde beordret taxaen at køre dem hjem til os. De (eller hun) væltede ind i en larm af brok og høj stemmeføring over de stjålne ting, venner og veninder der ikke gad tage telefonen og fulde veninder der ville glemme hende hvis hun ikke blev ved med at fastholde deres opmærksomhed gennem telefonsamtaler. Talestrømmen ville ingen ende tage, først kl halv syv, og det gik op for hende at Teak hverken gad eller kunne hjælpe hende, proklamerede hun at hun tog hans telefon og gik med den. Roen der fulgte var fuldkommen fantastisk forløsende. Teak var chokeret over hendes egoistiske og ubehøvlede opførsel. Det toppes af at hun endnu ikke har kontaktet ham for at levere telefonen tilbage. Han er stik tosset på hende.

Han mener hun måske har følelser i klemme, for oftest når det går skævt med de fyrer hun fanger ind i sit net, er Teak tit den hun går til for selskab, venskab og bekræftelse og ikke mindst klassisk "blondine-i-nød". Det virker logisk at det hænger sådan sammen - hun gik ud af døren lørdag morgen da hun fandt ud af at Teak ikke gad rejse sig for at komme ind og hjælpe hende med at taste på telefon.. Eller ikke gad at hente hendes tomme papirspose efter pølsehorn.. Eller ikke gad hente et glas vand..

Havde hun nu været fattet i sin ærgrelse over at have mistet sine ting, havde vi jo glædeligt hjulpet hende og tilmed kørt hende hjem, men opførslen gjorde helt automatisk at ingen bød sig til..

Vi har intet hørt fra hende, Teak er sur på hende.. Skuffet og sur.. Teak er ekstra glad for mig, efter at have oplevet på nært hold, hvordan andre kan være, når de er forfærdelige..

Lige nu ligger vi i hver sin ende af sofaen og fletter ben. Der udveksles sigende blikke og vi griner af hende, mens Teak mangler sin telefon. Vi har afgjort nydt roen, og det har givet enorm meget energi til at starte mandag morgen med.

Det mest grænseoverskridende denne weekend har været at tage kontakt til SRG for at komme igang med at få løst alle de ophobede problemer, der har samlet sig i min krop og hoved, og som forhindrer mig i at være det bedste jeg kan være - fordi jeg hindrer mig selv i at udnytte mit potentiale.. Jeg har store forventninger - både til mig selv, men også til den hjælp jeg forhåbentlig skal have, så jeg glæder mig, er spændt og lidt stolt af mig selv - for troede aldrig jeg skulle samle mod nok sammen til at fortælle Teak det, men det lykkedes..

Alt i alt..

Fantastisk weekend..

Lørdag morgen griner vi af..sikke dog en klovn..!