"jeg er så træt og man kan ikke blive ved... "

Det var hvad min farmor sagde i torsdags...
Hun havde fødselsdag, 94 år...
Fik ringet til min far mens de var nede og besøge hende, og jeg fik hende så i røret...
Hun var SÅ glad for det kort og lille brev jeg havde sendt til hende, og glad for at snakke med mig....

Men hun lyder ikke som min farmor mere...
Husker hende som en glad dame med masser af livsmod... og hun havde den dejligeste latter.
MEN nu.. Hun lyder så ked af det, hun er træt...
Hun venter kun på at få lov til at dø, venter kun på at livet giver slip på hende...

Ja, hun er efter hånden en gammel dame, men hun har altid været så glad og frisk...
Men hun har mistet livsglæden efter min farfar døde, det gik det galt...
Min faster fik hende flyttet ind på en plejehjem, dog i egen bolig, men hun gik helt kold da hun kom der ud...

Det er trist...
Vil have min farmor tilbage !!!!

Tror det er 3-4 år siden hvor hun ringede på min fødselsdag, hvor hun direkte sagde, at hun ikke ville leve mere, og bare ventede på at død... :O(

Hvad siger man i sådan en situation ??

Det ville være hårdt, og ville komme til at savne hende rigtig meget...
Men ville egentlig ønske at hun fik fred, det er måske hårdt sagt ?
Men hun lyder bare så trist når man snakker med hende....

Lad hende få fred og find min farfar i himlen...