I nat vågnede jeg kl. 4, for jeg drømte at min mor døde... var helt knust af ulykke, og kom til at savne J som ind i helvede samtidig. Kom til at savne glæden ved at vide, at man har hinanden. Fatter i virkeligheden stadig ikke at J ikke er min familie.

Og hele dagen idag har været mut og trist. Jeg var dum og skrev til både J og min mor i nat, at jeg savnede dem, fordi jeg havde haft onde drømme. J svarede 'ja ja'. Jeg bad ham lade være med at 'ja ja'e mig, når jeg var ked af det, og han svarede 'ja ja'. Han er sjov og grov. Men hvad skal han også bruge det til... whatever, jeg savner ham sgu. Og jeg har ikke lyst til at min moder skal dø... af en eller anden grund har jeg været bekymret for hende længe.

Det ligger og lurer. Hun har selv snakket om, at hun er angst for begyndende alzheimers, og jeg skriger indeni ved tanken. Vores mor er det mest fantastiske menneske i hele verden, og jeg kan ikke holde tanken ud om, at hun er på vej væk allerede. Hun er rummelig, varm, sød, altid med på nye ideer, bliver begejstret og har let til latter, ikke vildt god til jokes, men det har man far og andre til.... Alle os tre tøser, med vores op- og nedture... hun er deltagende og langt mere tilstedeværende i de ting, end noget andet menneske jeg kender.

Man kan godt anklage hende for at bruge mange kræfter på vores følelsesliv - det gjorde J naturligvis - men hvis jeg skal være helt helt ærlig, så er min moder ikke dyrkende. Hun giver gode råd og trøster og bekymrer sig helhjertet. Hun har en million andre ting, hun går op i, og hun så os uden tvivl helst glade.

Bare hun lever længe endnu, livet bliver ikke lige så fedt og rart og trygt uden hende. Jeg er hamrende stolt af min moder. Selv nu, når hun er ved at blive gammel og køber fuglefrø i Netto :)

Så nu begynder jeg sgu at tude. Hvad er der galt med mig? Igår var jeg svimlende glad! Hvis jeg ikke vidste bedre ville jeg tro et eller andet om hormoner, men alt burde være i skønneste orden. Er lige kommet hjem fra Netto med oksekød, pinjekerner, valnødder, hasselnødder, pistasjenødder, mandler og riskager. Da jeg pakkede det ud, tænkte jeg, 'ok frøken, du har vist protein mangel og underbevidstheden har været på indkøb for dig'.

Nu vil jeg ringe til min moder, og så spise en masse nødder.