Jaja... så fik jeg da gen-gennemgået nogle af de sække med aflagt tøj, børnene har fået forskellige steder fra. Lucas vokser så hurtigt. Sidst jeg kiggede det igennem er kun et halvt år siden, men han var sørme vokset ind i ca 1/4 af det siden da. Men sådan er det næsten hver gang. Vi kender desværre ikke så mange med ældre drenge, og dem vi kender er gerne 4-5 år ældre, så det er noget med at opbevare det i nogle år før det passer. Heldigvis er han stor af sin alder, så der går ikke helt 4-5 år før han passer det ;)
Helene får til gengæld rigeligt af tøj. Det er lækkert. Der er virkelig penge at spare dér!

Det eneste ungerne havde lyst til er en gang rismelsgrød... så det er vi nu ved at lave. Det er heller ikke så hårdt for Lucas syge mave...

Igår var jeg med de kommende skolebørn og min yndlingspædagog, til tøndeslagning på et plejehjem. Og hvem står så i døren og tager imod os.
ANJA!
Anja, der altid dukker op når jeg ikke har set hende i lang tid, og ofte når jeg lige har brug for støtte/tryghed...
I 2.g (første gang) hvor jeg gik i en klasse jeg hadede, og i øvrigt opdagede jeg var gravid, kom hun pludselig på HF andet år, og skulle have en del timer med min klassse. Det var dér vi blev veninder. Den eneste rigtige veninde jeg havde haft i min klasse, var gået ud efter 1.g (hun hed sjovt nok også Anja). Det var dejligt at få en ny, at tale med, når alle de andre bare var nogle idioter...!
Hun blev også gravid kort efter, og vi fik børn næsten samtidig.
Så var det, at hun pludselig flyttede til 'min by', og da lejligheden under hende var sat i stand, flyttede Daniel og jeg ind dér. Da vores drenge skulle til at i børnehave, var det så heldigt at de kom i samme børnehave, og alle de forældre ting, man jo er nødt til at dukke op til, for at ens barn kan falde på plads og være med, blev meget mere udholdelige for mig, der SLET ikke kunne finde ud af det dér børnehave-halløj og hvad der forventedes af en. Nu var der én jeg da havde lidt tilfælles med fremfor alle de dér 'gamle' forældre...
Dagen efter jeg havde slået op med Daniel, mødte jeg hende nede i centret. Jeg havde store tykke øjne af at tude den halve nat. Og hun spurgte så hvad der var galt, og vi fik talt det lidt igennem.
Så blev jeg arbejdsløs, og skulle ned på jobcentret, for at få noget kontanthjælp. Hader ukendte situationer, og er ikke så god til at lære nye mennesker at kende. Men hvem sidder dernede og tager glad imod mig : Anja :)
Og nu er hun så dukket op igen. Hun er flyttet væk fra byen, men ikke længere væk end at jeg godt kunne holde kontakten, hvis det var, men sjovt nok er vi aldrig blevet sådan super-nære veninder... Tror vi er for forskellige. Men det er rart at møde hende af og til.
Hun er så sød!

Nu tror jeg den grød er færdig... Så nu er det SPISETID!!!

Michala