Så efter lang tid er jeg nu vendt tilbage til Fyldepennen. Det er lidt flovt at gense nogle af mine gamle tekster, men det må jeg leve med - det skal jo nok gå, jeg har fået en del fine kommentarer til det meste.

I hvert fald! Profiltekst og så videre er blevet opdateret, jeg har sendte det næste kapitel af Drageprofetien og en helt ny historie, som kun har et kapitel, ind, og glæder mig til at få respons, i hvert fald på den nye historie, "Den sidste nat", der er vampyr-relateret fantasy... igen. Jeg opdaterer mest Drageprofetien ud af pligt. Historien har været færdigskrevet i mere end et halvt år, men jeg har aldrig rigtig gidet finpudse den til publicering, som nu må jeg se, hvordan det går. Jeg er i hvert fald nogenlunde tilfreds med det projekt.

Efter det nye kapitel 4 er kommet, mangler der kun det sidste kapitel og et epilog. Det var med vilje en kort, (for så vidt mulig) aktion-fyldt historie. Jeg tabte "Elementernes rasen" til udenomsnak, sø og heks og byliv mig her og der, og det har virkelig lært mig noget, for netop den historie startede virkelig lovende, men gled så fuldstændig fra mig. Det skal ikke ske igen.

Som en anden Fyldepensrelateret nyhed for dem, der måtte klikke sig ind her, har jeg kastet mig ud i en ny fortælling, der indtil videre er uden titel, fordi alting lyder for kliché (og står derfor under det rimelige uglamourøse navn "hm" i min mappe). Igen er omdrejningspunktet vampyrer, og igen har de deres geschæft i vores fagre dag og verden - fordi det tiltrækker mig af en eller anden grund virkelig meget. Mine hovedpersoner, Adam og Caroline og for så vidt også Vitae, er allesammen unge mennesker, som må forholde sig til en verden, der handler om blod og død og tab i stedet for matematik og fodbold og forældre. Det lyder nok ret mørkt og dystert, men det er det sådan set også, til en hvis grænse. Jeg var i hvert fald meget optaget af historien og håber på at kunne publicere et par kapitler inden så længe... når jeg lige finder ud af hvor jeg vil hen med historien. De første 50+ sider er allerede skrevet, men jeg skal for pokker jo også videre. Vitae og Adam kan jo ikke sidde i den rhodondendron-busk til evig tid.

Som den absolut sidste ting (er der nogen, der hænger på endnu? Kage til dig!) er, at hvis nogen kan huske en tekst, jeg på et tidspunkt havde oppe - "Retmort Akademiet" - så kommer der nok også snart et kort glimt fra hovedpersonens (Tamayans) tidligere liv, og hvordan hun slap fra det. Bare sådan for øvelses skyld. Det er nemt at have personerne inde i hovedet, men fandens svært at få dem ned på papir, så resten af verden ser dem ligesom du. Mine personer har fx tendens til at rødme over ALT uanset hvad for en personlighed de har, og det er virkelig frustrerende. Nå, ingen rødmen i den historie i hvert fald.

Jeg er færdig nu. Klokken er 00:00 og jeg skal til Vesterbro Festival i morgen. Vi ses måske der? :-)

/Laurapen