Har haft en ok arbejdsdag.... lidt en, hvor jeg ikke fik lavet nok. Noget med et møde i langbortistan, og så tog jeg hjem til min søster, fordi det var i nærheden istedet for at komme tilbage.

Kunne max have nået en time på pinden. Vil hellere møde det tidligere imorgen. Har alligevel dårlig samvittighed. Hvorfor har jeg dog altid det. Det hader jeg! Jeg er ofte på arbejdet senere end nødvendigt. Verden falder ikke sammen, fordi jeg mangler en time. Det var et ganske fornuftigt valg.

Nå, og så tog jeg ind til min gmale bofælle og nød at være der. Vi aftalte, at han skulle komme ud og spise en eller anden aften. Han er hyggelig, kan godt lide at drille mig, og det elsker jeg. Fortryder dog ikke et øjeblik, at jeg er flyttet, og det er rart at kunne sige det helhjertet:)

Og så kl. otte på støvle-date. Utroligt hyggeligt. Vi snakkede en masse... Han fortalte en masse.. Jeg spurgte en masse... Pudsigt sådan at se hinanden grundigt an, efter aftale om, at der ingenting er i luften. Han var en ualmindelig nydelig fyr. Super ambitiøs. Og faktisk slet ikke kedelig. Meget projektagtig... om ting, jeg synes er spændende. Ville dog nok aldrig være faldet for ham i ædruelig tilstand, ikke fordi han ikke var spændende og sød. Slet ikke. Nok nærmere fordi han er en, der giver én en anelse mindreværd. Han var på alle måder et gedigent og ordentligt menneske. Ikke at der er noget galt med det. Men den slags gør mig vist i virkeligheden lidt nærvøse og giver mig fornemmelsen af ikke at slå til.

Ikke desdo mindre har vi haft en ret hyggelig aften. Men nu er jeg lidt mør og føler mig underlig tom. Tak for støvlen :)

Der er et eller andet med, at jeg lægger for meget identitet i mit arbejde. Og så alligevel ikke hviler i det. Har dårlig samvittihed en hel dag over at gå en time før. Hvad fanden ligner det?