Jeg har ikke ord som dækker min bekymring for min far. Det river og flår i mit hjerte, og jeg ved ikke snart ikke hvad jeg skal gøre !

Der var ekstrem meget trafik på motorvejen til Odense i går. Samtidig skulle jeg holde øje med at min søster fulgte med, da hun ikke kende vejen. Puha
Jeg kan ” udover at jeg kom i den forkerte vejbane pga. vejarbejde ” næsten køre turen i søvne. Jeg har nok kørt turen et sted imellem firs og hundrede gange de sidste 12 år. MEN jeg mindes ALDRIG at der har været så meget kaos ved sygehuset, som de var da vi ankom. Måske fordi vi plejer at benytte os af de reservere pladser, og ikke har sanset andet. Resultatet blev, at vi kom for sent på afd.
Inden vi nåede så langt havde jeg ” smidt ” min far af ved hovedindgangen, da han skulle på toilet. Både min søster og jeg måtte parkerede hvor vi nu kunne komme til, og det var måske ikke helt ligefrem lovlig, men hva gør man ikke ;-)

Vel inde begyndte lægen med div. spørgsmål - forandringer, hukommelsestab, symptomer osv. Mange spørgsmål på kort tid !
Da han skulle undersøges valgte min søster og jeg at gå uden for. Vi talte da sammen, men med en underliggende følelse af fortid, nag og misundelse. Jeg blev ikke klar over hvor dyb hendes reaktion over forandringen var, og om hvordan hun taklede det. Jeg orkede heller ikke at spørge !
Lægen var ikke i tvivl om diagnosen Parkinson, men ville have ham igennem to scanninger. En her i byen, og en på Bispebjerg Hospital. Vi blev sendt over til en blodprøve, og hjertediagram, og kunne derefter tage hjem.

Lægen bad vores far om at få foretaget en undersøgelse ved øre, næse, hals specialist vedr. søvnapnø symptomer. Den har jeg så bestilt tid til i dag. Spøgsmålet er så om det bliver aktuelt !

Jeg havde hentet nogle piller til ham, som apoteket var løbet tør for i går. Da jeg kom der hjem var hans rengøringskone der. Hun gik forbi mig med en underlig blik i øjende, og da min far kort efter gik på toilettet fortalte hun - at toilettet i kælderen var stoppet til med det rene vasketøj. Endvidere havde hun fundet 2 flasker toilet rens i soveværelset, og et rod uden lige.
Han har 2 gange tidligere fortalt om at han er gået i søvne. Sidste gang var natten imellem søndag og mandag hvor han drømte, at han var med i noget indsamling af dyner og andet, og skulle kaste dette op på en lastbil. Han vågnede ved at han stod i gangen og så ud af hoveddøren, men 2 dyner liggende på gulvet !
Han husker intet til vasketøjet, eller toilet rens fra i nat. Han havde det meget dårlig i dag, og var rastløs. Jeg spurte ind til om han ” måske ” havde taget for mange piller - Det ” mente ” han ikke !

Jeg havde det virkelig skidt da jeg gik derfra, og var så inderlig ked af det. Rengøringskonen som også har gør rent på ældrecentre, foreslog at jeg ringede lægen vedr. kontakt til hjemmeplejen. Sådan som han har det lige nu, så skal han under opsyn.

Jeg har tænkt meget på det pres jeg følte da jeg var sygemeldt, hvor han hele tiden ringede og spurte til hvornår jeg kunne begynde igen. Set i bakspejlet, var han allerede der begyndt at skrante !
Det passer med, at jeg sygemeldte ham d. 30/9 og var selv på fuldtid igen d. 1/10. Alene de 2 mdr. hvor jeg kørte deltids, gik det stejlt ned af bakke for ham. Han viste ( nok ubevist ) at når jeg var tilbage, så kunne han slippe ansvaret og lade mig overtage styringen. Samtidig tog sygdommen også styringen over ham !

Selvfølgelig skal jeg ” som altid ” føle skyld og ansvar over, at jeg ikke så det komme. Men igen-igen må jeg give Claus ret - jeg havde jo også mit at sloges !

MEN JEG SYNES FAMNE IKKE AT HAN HAR FORTJENT DET ! SKU DA.