14 år siden

Det strammer til og er hyggeligt

Once upon a time
Morten Aske ...
11 år siden
Første indlæg og ny tid
Miriam Lidbe...
7 år siden
Dagen tiltaget med 1 time...
Hanna Fink (...
10 år siden
3. Side - I'm back!
Sweetypie93
6 år siden
Planlagde festival til la...
Carsten Cede...
10 år siden
Verdens smukkeste foto
Ace Burridge...
12 år siden
Shoppingtur til Randers.
Ruth Christe...
8 år siden
Om at være tanketyven
Merida Dunbr...
5 år siden
Forandring
Hanna Fink (...
9 år siden
En stille bøn
Bastian
12 år siden
Udstilling i Havnsø Havn.
Hanna Fink (...
9 år siden
This is not a Bridget Jon...
Camilla Rasm...
9 år siden
Linsen
Camilla Rasm...
16 år siden
Tredje Bog started
JesperSB
3 år siden
Mit sidste farvel til mor
Jønsse
8 år siden
Koldt
Kenny Raun (...
9 år siden
Flytnings-spænding, og li...
Kasper Lund ...
8 år siden
Sol, løbeture, god mad, yoga. Min søsters dejlige kæreste, der siger sjove replikker og letter stemningen over det hele og laver fantastisk mad.

Mor og far, der bliver frygteligt gamle. Sherry og morbide skændsmål, vi andre griner af. Far vil i de ukendtes grav, og mor vil spredes over sin hjemskov. Det er ulovligt. Mor bliver vrissen, siger til ham 'Du er sgu også så lovlydig'. Og siger til os andre: 'Han kan da bare komme med mig'. Åh de er til at slå sig på lårene over.

Storesøster havde ikke fået at vide, at lillesøster holder navnefest, og at kæresten har friet. Hun føler sig udenfor. Jeg har dårlig samvittighed. Helt frygteligt. Det gør ondt. Jeg kan ikke rigtigt gøre for det. Jeg er bare ikke så tæt med hende, som med lillesøster. Lillesøster og jeg ligner hinanden og er hinandens modsætninger. Storesøster er storesøster.

Jeg, A mennesket kæmper voldsomt hver aften, for ikke at gå helt kold kl. 21.30. Til aften gik jeg en tur. Mor ville med. Hun spurgte om jeg kendte til netdating (!? - Hold nu mund!). En venindes datter, der lige var blevet skilt har ligeså hurtigt fundet en ny mand og skal nu flytte sammen. Jamen tillykke. Det var da godt hun nåede at opleve bare et halvt voksent år alene, tænker jeg inde i mig selv. Ved egentlig ikke hvorfor.

Nevø på 5 spurgte tidligere på dagen 'Moster, hvorfor har du ikke en kæreste'. Tænkte et splitsekund på noget med at jeg, da jeg var lille, aldrig kunne vælge, hvilken is jeg ville have.... Mmm svarede at jeg havde haft en, men at vi skændtes for meget. Og så snakkede vi ikke mere om det. I sin tid spurgte samme nevø om J var kommet i himmelen. Det kan han ikke huske idag.
Moster bliver ikke så nemt forelsket. Moster bliver gammel alene. Sådan er det vist bare.

Jeg holder meget meget af min familie. I aften har vi virkelig grinet og hygget os. Men det er også hårdt med den jalouxi mellem os søstre, og hårdt at se mine forældre... mor blive så gammel. Hun er lattermild og god til at grine af sig selv. Men det er hårdt for os alle.

Nevøer og niecerne er begyndt virkelig at nå mit hjerte. Nevø på to har denne weekend samme stemme som Stampe i Bambi. Kors hvor er det til at smelte over. Og store nevø tegner. Og lille niece er så sød når hun vågner om morgenen.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Det strammer til og er hyggeligt er publiceret 04/04-2010 00:30 af Pletfrit Sind.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.