Jeg har holdt fest. Det var meget meget hyggeligt. Gode gamle venner og nye også, og endog en 3 stykker fra jobbet dukkede op. Jeg blev nervøs, da ham der fik mig gloende som et neonrør til jul troppede op ret tidlig... og utroligt glad, da min bedste og ældste kollega kom med sin kæreste.

Nå men fyr kom også. Og jeg kan jo ikke. Jeg ved det, vidste det i forvejen og har også haft snakket med fyr om det. Jeg ville gerne have at han kom. Ville gerne have at han skulle møde mine venner, fordi vi har talt så meget om dem, og fordi han er utrolig sød. Helt utroligt sød og meget velbegavet og vidende og alt sådan noget. Men. Jeg kunne slet ikke holde ud at skulle være kæreste-agtige. Han måtte komme som ven. Hvilket resulterede i at jeg slet ikke rørte ham en eneste gang hele aftenen, og han blev ked af det. Og jeg havde elendig samvittighed.

Jeg er ikke dum. Og jeg lyver ikke for mig selv. Jeg var pisse hamrende selvisk. Der kom fyre, jeg er nysgerrig efter, og jeg nægtede, at min efterhånden ret inkarnederede singlestatus skulle forvirres af fyr, når jeg jo netop udtrykkeligt ved og har udtalt, at vi aldrig ville blive til noget seriøst. Vi har på intet tidspunkt villet det, men vi har i perioder alligevel opført og på den måde.

Mm... tjah, og så tog han hjem. Han virkede ked af det, men sagde også på en sød måde, at han jo heller ikke havde fattet et vink med en vognstang. At han nu ikke mente vi skulle kysse mere, men kun være venner. Jeg stod og tænkte at nogle burde komme forbi, og give mig en lussing, fordi han var så sød og gjorde det så problemløst. Jeg fik ødelagt hans aften. Men ikke min egen... Ikke helt i hvert fald. Det måtte jo komme... måske var det ikke så dum en måde endda. Heldige den, der engang falder for fyr. Han er sød, sjov, kærlig og alt muligt godt. Jeg kommer til at savne ham meget. Han var jo blevet familie. Sådan en, der hørte til og bare var der, ikke krævede, ikke ødelagde, bare hyggede.

Men jeg vil fucking mærke mit hjerte slå, og pulsen stige når jeg nærmer mig. Jeg vil prøve fornemmelsen af at imorgen er ukristeligt lang tid fra nu, når man savner. Jeg vil brænde efter at få lov til at røre ved... jeg vil opleve forelskelse igen, og have plads til at det kan lade sig gøre. Og i øvrigt ønsker jeg for fyr, at han må opleve det samme.