1 måned, 1 dag siden

Liv og død

På vej mod overfladen
Thor Rosenbl...
3 år siden
Næsen i en bog.
Ruth Christe...
8 år siden
Hvorfor ikke...
Liza Abildsk...
10 år siden
køb Bananer
Ruth Christe...
8 år siden
Brakvand
Marie Martin...
11 år siden
Er du lesbisk
Jønsse
8 år siden
savføre
Peter
11 år siden
Fra jam til pølsefest
Martin Micha...
5 år siden
ENGLE ET SMUKT SYMBOL
ingelnielsen
11 år siden
Kender I det?
Hanna Fink (...
11 år siden
Romanprojekt, kunst, bog ...
Shirley Anke...
11 år siden
Karma is a bitch
caeciliaskov
7 år siden
De første dage
Michala Esch...
15 år siden
Transpsarante mennesker -...
Kasper Lund ...
8 år siden
Kære natbog (XI) – zombie...
Olivia Birch...
9 år siden
back agien!!
Lisa Fjord (...
11 år siden
Pink banko med Racuelle
Racuelle Hei...
9 år siden
I forbindelse med det jeg har flyttet rundt mht. kælderen, har jeg taget breve og postkort fra som Michelle har skrevet. Selv om det er 6 år siden hendes bortgang, ved jeg ikke om jeg er klar til at læse dem nu. Hendes skrift og ord vil nok vække mange følelser i mig. Når hun var på tur med skolen, hendes far eller bedstefar i udlandet, så var min betingelse for lommepenge, at hun sendte et postkort. Det var hun rigtig god til at overholde. Jeg har også mange usendte breve min mor har skrevet. Der gik rigtig mange år før jeg læste dem, og heldigvis for det. Som barn og ung, ville jeg ikke kunne håndtere det skrevne. Jeg var 12 år da hun valgte livet fra. Men på baggrund af flere forgæves selvmordsforsøg - hvor jeg flere gange redede (forhindrede) hende, så havde jeg - trods min unge alder- en forståelse for at hun havde det skidt. Fik hurtig en acceptering af hendes handling, og tilgivelse af hendes valg. Har mødt forundring over min tilgang, men måske derfor har jeg aldrig været bitter eller vred på hende. I hendes breve kunne jeg læse hvor kompleks og meget svingende kvinde hun var. I dag ville hun helt klart have en diagnose. Heldigvis tog hun ikke os med i hendes valg, som hun truede min far med mange gange. At læse de postkort og breve, ser jeg som en form for terapi. Der er glæde og sorg, kærlighed og frustrationer. Alt som jeg kan tage til mig og lægge i kasser, der respekterer de følelser og tanker jeg har. Måske får jeg læst dem fra Michelle, måske ligger jeg dem tilbage i kassen. Nu må vi se...
I forbindelse med div. dødsfald i mit voksne liv, har jeg tænkt meget på det der er tilbage efter en person. Ens ejendele som bliver spredt i kategorier som gemme, smide ud eller solgt. Er der mon noget af de vi har som vores unger kan bruge? Eller ender "vi" på storskrald. Mit ønske er at André skal have alle billeder med ham og Michelle. Det ved jeg at ingen af de andre børn der vil have alligevel. Det de ikke kan bruge, skal de i vidt omfang sælge og give pengene til børnebørnene. Sidst og ikke mindst kontakte de hjemløses venner, og donere dertil.
Jeg starter på arbejde i morgen igen. Ville give kommunen besked i dag, men de er selvfølgelig lukket. Har lige haft en hørringssag med dem vedr. sidste sygemelding. De havde fratrukket 2/3 del af min udbetaling til skat. Samtidig havde de ikke registret min raskmelding, så de ville have tilbagebetalt 13.000 kr. Men sådan leger vi ikke med mor her. For det første har de udbetalt uberettiget, og for det andet har de betalt skat - hvilket de ikke skal når jeg er selvstændig og selv gør det. De har erkendt fejlen og nedsat tilbagebetalingen.

Vil have lagt lidt for dagen, nu hvor jeg har luft til at gøre det.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Liv og død er publiceret 22/10-2024 14:11 af Turid Nielsen (Tasma).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.