og dårlig som datter – det er hvad jeg føler. Manglende opmærksomhed og lettere hovedrysten over de nyeste på fald, og ingen mistænksomhed, trods vandvindighed i tankegang og handling.
Har i dag fået indlagt min far på den psykiatriske. Hjemmeplejen ringede og fortalte at den var helt galt med ham. De havde modtaget et opkald fra en nabo, som havde observeret ham prøve at låse biler op på parkeringspladsen. Hans umiddelbare begrundelse for dette var, at han skulle hente øl til ” ko´en ”. Hjemme i lejligheden havde de igennem de sidste dage fundet flere af hans ” påfund ”, så som hjemmesko i toilettet, dankort og briller i et glas vand osv. osv.
Min far er en spøjs fætter med sine ideer, og derfor reagerede jeg heller ikke på ” brylluppet ”, men tænkte bare – altså far! Et eller andet sted så budte jeg havde været opmærksom. Ved jo fra tidligere ” at den har været gal ”, men med gerontopsykiatrien i baghånden, så troede jeg at der var styr på det
Min far var, som sidste gang, indforstået med indlæggelse. Også denne gang var det en læge ” med anden herkomst ”. Min far som er meget race bevist – kunne jo ikke dy sig for at spørge til hans herkomst. Jeg tror ikke at det var sandt, da han svarede – Rusland ! Jeg kunne se at sygeplejersken var ved at flække af grin og det samme var jeg: Min far fattede ikke ironien og synes at det var en meget behagelig og flink russisk læge ;-)
Jeg efterlod ham som sidste gange, på et bedre hotel – fyldt med søde piger, og så ved jeg at han har det godt. Hjemmeplejen vil tage hans situation med på møde i morgen tidlig, og indstille ham til en akut plejebolig. Det gør mig ondt at sige det, men det glæder mig. Prøver ihærdig på at få min egen hverdag til at fungere og ikke mindst mine børns, og så også skal have ansvar, samt holde øje med ham – det kan være svært. . Kan alligevel ikke lade være med at føle en vis skyld og skam.

Sidder lige nu og drikker min nr. 2 krus dårlig sur vin. Et eller andet skal dagen skyldes ned med !