indspillede i 1983 en sang hvor ordene " Our house, in the middle of our street " indgik i teksten. Jeg var, med min dengang manglende sproglige kendskab, overbevist om at de sang - ÅRHUS, ind the middle af our street ! Hmm....kunne ikke se logikken i, at Århus skulle ligge midt på vores vej ;-)
Trods tidl. sproglig misforståelse, så vil jeg finde Århus på ” min vej ” i dag. Hvor jeg har planlagt en hygge/ose dag sammen med mine unger. Puha har allerede fornemmelsen af, at jeg burde lade dankortet blive hjemme ;-)
André blev afleveret her af hans far i går, og min engelske svigerfar kom til overnatning, inden han skal sejle ” hjem ” i dag. Den arme mand er så bange for at komme for sent, og med alt det sne, ( som nu er mere udpræget på sjælland end her ) så må man hellere være på den sikrere side.
Jeg havde inviteret min far ud og spise sammen med os. Han stak mig i hjertet da han sagde – så kunne du jo tage ud og få en kop forsonings kaffe ved din søster ?
Der er ikke noget som jeg hellere ville, men det er hende som har erklæret skilsmisse, og valgt at det skal være sådan. Jeg ved ikke hvordan hun har det med det, men jeg er så inderlig ked af at det er kommet så vidt. Jeg opnåede hvad jeg ville mht. vores far, og må også betale prisen !
Det er hårdt ved ” skilsmissebarnet ” som ikke forstår, samtidig med at han konkluderede, at vi så nok ikke hinanden før hans begravelse, og der kunne han jo være ligeglad. Uha han kan også lige få det sagt !
Det lader til at han efterhånden har flere gode, end dårlige dage. Affundet sig med situationen har han ikke, og han giver ofte udtryk for ensomhed - hvilket jeg hægter på min kåbe med dårlig samvittighed. Jeg ved godt at jeg ikke kan tage ansvar for alt, og har vitterligt prøvet at – få ham ud af huset med div. tilbud og arrangementer, men undskyldninger er der nok af !
Han er meget bitter på sygdommen, og den måde han skulle ende hans erhverv på. Han taler ofte om at kan huske den første tur for 43 år siden, men ikke den sidste, da han ikke var klar over at den var kørt !
Jeg har endnu ikke hørt noget vedr. bevilling, og jo længere tid der går – jo mere nervøs bliver jeg. Alle siger, at det skulle der ikke være noget problem i, og selvfølgelig får jeg den. Men jeg tør ikke tro på det, før jeg har det sort på hvidt. Prøver at distancere fra det, men det er ikke nemt. Det er 1 mdr. og 19 dage siden jeg sendte ansøgningen !
Ups tiden flyver, og jeg skal have ” stumpen ” ud af sengen, og i bad.
Kør nu ordentlig overe øst på, og pas på os fra det mørke Jylland ;-)
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.