er træt af at andreas taler så grimt til mig. jeg ved at han tror at han opdrager på mig. at får mig til at have mindre lyst til at se ham, hvis han behandler mig grimt. for det første kan han aldrig aldrig aldrig sige ja med det samme, når jeg spørger om vi kan ses en dag. han skal altid i humoristisk tone sige næ. næ næ næ-. aldrig et klart svar, der enten siger NEJ eller Ja, lad os det. og så, når han siger ja, så kan vi ikke aftale nogle detaljer før i allersidste øjeblik. "kan vi ikke snakke om det i morgen". og så skal han altid liiiiige lufte sin uvilje. "jeg er godt nok lidt forkølet, men ok". for helvede, hvis han ikke vil se mig, hvorfor siger han så ikke bare nej? og når vi så er sammen, så er det vildt hyggeligt, og jeg tænker, at det må han da kunne huske til næste gang, så han ikke behøver at være i tvivl. men næste gang er det det samme. han skal bare få mig til at føle mig så uønkset som muligt. fordi han tror, han opdrager på mig. men det har bare ingen effekt, eller i hvert fald ikke den effekt, som han tror. kun at jeg føler mig mere og mere ynkelig og ussel. han ville aldrig tale sådan til sine andre venner. han ville aldrig, hvis de spurgte om de skulle ses en bestemt dag sige, "måske, jeg ved ikke om jeg har lyst. måske har jeg bare ikke lyst til at være sammen med dig den dag". Han ville aldrig tale til dem og få det til at lyde som om han gør dem en kæmpe tjeneste ved at ses med dem, men at det altså ikke er med hans gode vijle. åh, jeg bliver så sur og bitter over at han kan sige sådan til mig.

skal ud til ham om lidt. men det er jo ikke med hans gode vilje. det er onde natascha, der lægger beslag på hans kostbare tid. men han har selvfølgelig gjort mig opmærksom på det, og var der dukket noget bedre op, så havde han ikke sagt ja.

uh.