Hey dagbog, Jeg har lige været på besøg..vi sad ude på gangen. Endelig gør de det, som jeg mente de burde ha gjort fra starten...Jeg ved det er det, der skal til..hvordan? - fremtiden er et stort pudslespil...jo flere brikker du kender, desmere af billedet kan du se..

Min prognose? Der er en frygt der siger at det ikke går,..men samtidig tror jeg på, at det nok skal i dette tilfælde, dog med den parantes, at det har ændret noget..Jeg ser tiden som en, der er fyldt med forandringer,..negative..

heh, der var en kvindelig læge der sendte mig et forlegent smil da hun gik forbi...en anden spurgte om vejret virkelig var så godt, som det så ud til...jeg kunne ikke så godt høre hvad hun sagde, ..jeg har for tiden ligesom en prop i mit ene øre...anyway, jeg kunne regne ud hvad hun sagde,...ud fra, at de fleste når de siger noget altid snakker om vejret..det er "plesentries" - og på et sted som der, ville de næppe spørger hvordan det gik,...og det er da ok, men uendelig ligegyldigt..og svarede da også..