En uge, en uge nøjagtigt til at jeg rejser hjem, tilbage til lille Danmark. Det føles så underligt trist. Belgien er også blevetmit hjem, så hurtigt, og nu skal jeg forlade det. Forlade mit Medie Markt, med gode priser på alt fra DVD'er til køkkenudstyr. Forlade min milkshakebar med verdens bedste mandel-milkshakes, frlade city 2, hvor jeg har elsket at holde lørdag på indkøb, mine belgiske varme vafler, chokoladen, mine søde riskiks som jeg aldrig har set i Danmark. Sukker popcornene der smager meget bedre end jeg nogen sinde har kunne forestille mig, mini pizzaerne som kan findes i enhver undergrund, Metroen og trammen, mine befordringsmidler som jeg er blevet ekspert i. Det føles som om jeg er ved at rive mit hjerte i 2.
Når jeg kommer hjem, kommer jeg nok til at snakke på nogle dumme tidspunkter. Jeg er så vandt til at ingen omkring mig forstår dansk, at man bare taler om hvad der passer en, og kommenterer hvad som helst - det er sjældent noget ondt, men det virker jo bare forkert når personen forstår hvad du siger. Lige som da jeg var hjemme på juleferie, og jeg kom til at fortælle min søster at ham der var da megt hot - det både hørte og forstod han. Ups, det er lige som at være en elefant i en glasbutik.
Ud over det bliver jeg jo smask forvirret over at kunne forstå alle andre. Mine ører er så tilvendet til at lytte specefikt efter dansk, at jeg bliver snot forvirret over at alle ligepludselig snakker det. Det er som en kæmpe gang larm. Alle snakker så man ikke kan koncentrere sig om den ene person man gerne ville høre på.
Det er nu mærkligt at skulle vende hjem.