Da politimanden han lagde mappen på bordet,jeg skulle sige om det var mine børn.Så kvalte jeg den klump jeg havde i halsen og rettede ryggen op og sagde ok vi går igang.
Da han åbnede mappen vidste han godt svaret skulle bare være helt sikker på at det var mine børn.
Og det ville jo være dejlig hvis jeg kunne sætte tid og sted og mand på, det sidste vidste de godt.
Jeg stirrede på billederne er det din pige,jeg nikkede langsomt,mens billedet ætsede sig ind i min hjerne, sådan gik der lang tid er det din søn. kan du se hvor det er taget kender du rummet kender du dynen fortæl hvis du kender det.Lysten til at fortælle er ikke stor,det eneste du tænker på er du fik ret han havde gjort det dumme svin
spørgsmålet er så med hvad ret gjorde han det, var jeg ikke villig nok, var jeg ikke god nok gjorde jeg ikke som han ville, Smerten skriger. Vidste han gjorde det, men ingen ville tro,ingen turde tro på hvad jeg sagde.
Havde ingen beviser at fremlægge og alle sagde det er dig der er noget galt med.
Dårlig samvittighed jo det har jeg, fordi jeg burte have gjort den mand et hovede kortere.
Havde jeg vidst at manden havde taget billeder af det,så havde jeg ikke betænkt mig på at have meldt ham,Jeg hader den mand og skal ikke møde ham.Så bliver han et hovede kortere.
AGA
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
Da han viste mig billederne er publiceret
04/05-2001 11:34 af
AGAndersen.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.