på trods af at jeg gik sent i seng er jeg vågnet rimelig tidligt.
min hund kom ind i stuen og sagde godmorge. han lagde sig på gulvet og vred sig og lavede veltilpasse lyde. helt ugeneret. han er så kær, når han gør det.
bagefter forsvandt han.
da jeg gik ud i køkkenet efter the, blev jeg opmærksom på at han lå ude i en solplet i gangen. helt flad og afslappet. kun et par haledask værdiede han mig, for ligesom at sige "du har slet ikke forstået livets sande glæder".

han bliver sgu nok lidt sur hvis jeg hiver ham ud at gå. men vi trænger begge til det. nå... skal jo også lige have tøj på, så kan han ligge og daske med sin hale imens.