Hey dagbog, - jeg er klar til at gå i seng allerede nu. Jeg er vred og deprimeret, - jeg bliver ved med at tænke tilbage på de momenter der afgjorde det hele. Jeg er en død mand, - lige meget hvad folk siger, - en der har arbejdet som pædagog så mig idag stige ud af bussen..jeg tror han så min slæbende krops holdning..for han spurgte mig hvordan jeg havde det...jeg fortalte ham om brudet, - og han endte med at skrive, at jeg var en guttermand og et rigtig godt menneske, at jeg skulle være glad for det, selvom livet går mig imod..

Det er meget fint, - men kærligheden er det eneste der tæller for mig..